John Hart - Jernhuset

En eksplosion af en spændingsroman! John Hart kan som ingen anden komponere en bog, hvor han kombinerer spænding med troværdige menneskeskæbner – og hvor han holder læseren i sin hule hånd fra første til sidste side.

Jeg sad som klæbet til bogen – kom i gang lidt sent på dagen, måtte læse til langt ud på natten for næste morgen at forsætte hvor jeg slap! Sådanne bøger er bare pragtfulde!

Bogen handler om Michael og Julian, der vokser op på et grusomt børnehjem: Jernhuset. Julian – den mindste – bliver udsat for så megen ondskab og mobning, at han en dag stikker en af plageånderne ihjel. Michael tager skylden for ugerningen og flygter fra børnehjemmet.

Samme dag kommer senatorens kone til børnehjemmet, for at adoptere de to drenge, men hun får kun Julian med hjem – Michael er ingen steder at finde.

Julian vokser op i senatorhjemmet, hvor hans mor gør alt for at hele en forkrympet sjæl – og Julian bliver en kendt børnebogsforfatter, der kæmper med indre dæmoner og er på medicin for at holde sammen på sin sjæl.

Michael bliver gadedreng, og som sådan adopteret af New Yorks mafiaboss, der bliver den far, han aldrig har kendt. Da den gamle dør – beslutter Michael sig for at forlade det kriminelle miljø, for at skabe sig en normal tilværelse sammen med Elena, som han netop har mødt.
Men hans venner fra tiden hos mafiabossen vil ikke lade ham i fred – og snart hvirvles Michael ud i en tornado af begivenheder, der eskalerer, da han møder sin bror.

Bogen rummer rigtig mange vinkler, der tilsammen går op i en højere enhed: afstumpede forældre, forladte børn, ondskab af værste skuffe, griskhed, kærlighed, håb og da alle ender til sidst smelter sammen, forbavses man af hvordan det hele hænger sammen. Stående klapsalver til John Hart for en god læseoplevelse.